Et eksempel på, hvor bøvlet man kan gøre det for sig selv. Denne plan lavede jeg et af de første år jeg have køkkenhave. To år senere var køkkenhaven tre gange større og dermed skulle hele sædskiftet alligevel tænkes forfra.
Intro til sædskifte i køkkenhaven
Når man læser havebøger om køkkenhavedyrkning, kan sædskifte virke som en lidt svær og uoverskuelig ting, hvor man skal kende plantefamilierne og tænke flere år frem i tiden. Men det behøver ikke være så komplekst.
Hvad er sædskifte?
Sædskifte betyder sådan set bare, at man skal huske ikke at dyrke den samme slags planter det samme sted hvert år, men at man skal skifte rundt på det.
Det er dels for at undgå at der kommer plantesygdomme i jorden, og dels fordi forskellige planter har brug for forskellige næringsstoffer og jorden kan blive udpint, hvis det er de samme planter år efter år.
Her er det så godt at have en lille smule viden om plantefamilier, da det fx ikke nytter så meget at skifte mellem gulerod og knoldselleri, da det er samme plantefamilie.
Sædskifte kan være kompliceret at holde styr på.
Holder man sig til kun at have én plantefamilie i samme bed, går det ok, men ofte får man lyst til at blande afgrøder fra flere familier så de kan få nytte af hinandens egenskaber, og så bliver der meget at holde styr på.
Guldmodellen er et seksårigt skifte, hvor man altså har seks år imellem at en plante er i det samme bed. Men for de fleste er det mere overskueligt og altså også helt fint at tilstræbe et fireårigt skifte.
Skriv ned løbende
Det er klart en hjælp at lave en årlig køkkenhaveplan i løbet af vinteren, sådan at man har en plan at følge når jorden er varm nok og man bare har fokus på at få frø og planter i jorden.
De garvede (og organiserede) skriver løbende havedagbog, hvor de dels registrere hvad de dyrker hvor og dels hvordan planterne klare sig og hvor god høst de giver.
Det var jeg i lang tid ikke struktureret nok til, så min tilgang var at jeg løbende tog billeder af køkkenhaven. Havde jeg så brug for at huske hvor jeg egentlig havde løg for to år siden, kunne jeg gå tilbage og se det der.
Nu bruget jeg lidt tid midt på sommeren, på lige at skrive ned hvad der endte med at stå hvor. Selv med en gennemarbejdet plan kommer der altid lidt ændringer.
Enten fordi din pastinak aldrig spirede og du derfor plantede noget andet, eller fordi du endte med at tage et ekstra bed til kartofler eller andre hurtige beslutninger.
Dem får jeg skrevet ned så jeg har et overblik, når jeg sidder om vinteren og laver plan for det kommende år.
I forhold til at holde styr på plantefamilierne så har bogen Økologisk Have af Jens Juhl og Sølva Falgren, der har en fin oversigt. Du får også mit skema med plantefamilier med, hvis du køber min lille guide til sædskifte og planlægning af køkkenhaven.
Et utraditionelt råd
I min egen køkkenhave derhjemme går jeg faktisk meget lidt op i sædskifte. I stedet blander jeg lystigt plantefamilier i bedene så det minder mest muligt om naturen, hvor der heller ikke ofte kun er én planteart, men mange forskellige i det samme område.
Derfor er mit lidt kontraintuitivt råd, særligt til dig er er ved at starte en ny køkkenhave: lad vær med at tænke så meget over det.
De første par år kan du sagtes ’glemme’ sædskiftet lidt og bare så og plante løs. Jeg gætter på at du kommer til at udvide din køkkenhave lidt år for år alligevel.
Og hvis du planter et godt mix af forskellige grøntsager og tilføjer kompost og næring til dine bede så går det fint.
